Godt gået..!

Jeg har længe drømt om at optræde på Roskilde festival. Og i år nåede jeg næsten at tro på at det skulle lykkes med Indianna Dawn - især takket være en god ven som var 100 % sikker og ikke bleg for at nævne det igen og igen.
Sådan skulle det ikke gå og fred være med det, men SÅ skete der noget andet.

Den selv samme dag hvor jeg i mit stille sind kapitulerede og ville købe en billet, fik jeg en opringning fra en veninde der i en prøvende formel tone, inviterede mig med i Pigegarden. De skulle gå på Roskilde og manglede en pigegardist!! ØH JA TAK!....

Dette har kastet en hel del sjove episoder af sig; eksempelvis da jeg glædesstrålende ringer og fortæller først min far, dernæst min mor at jeg er kommet med PIGEGARDEN og at vi skal gå på Roskilde Festival! Min mors lyse, luftige udbrud var ikke til at tage fejl. Jeg kunne høre hvordan hun forestillede sig sin semi-rebelske pige endelig iført en lille hvid plisseret nederdel, et stort smil, en høj hat og en 'twirling stick', marchere til tivoli musik. Dernæst hendes undring.. 'vil du gerne det?'. Ahmen mor det er mere sådan en slags Pigegarde fra helvede.. hendes respons var på een gang skuffelse og alligevel lettelse og da jeg i min kluk-hed fortalte mere detaljeret hvad det gik ud på, endte hun da også med at sige - med sin helt normale stemme; 'Nåmmen så er det jo bare dejligt'.

Igår var jeg så med for første gang og altså.. Den havde jeg ikke set komme!

Tænk at det kan være så fedt at gå i takt!!! Til rotterne med dem der sidder og griller og spiller kongespil. HER GÅR VI!

Jeg kan huske fra fritidshjemmet hvor meget det betød at gynge i takt - og alle de danserutiner som man, overdrevet entusiastisk, øvede med veninderne, til henholdsvis Ace of Base og Cut n' Move (don't say a word!).

Det gør man sgu for lidt nu til dags; laver dårlige danserutiner med veninderne, til corny musik, bare fordi det er fedt at gøre noget synkront! Fysisk resonans skal man ikke undervurdere!

Men så kan man jo joine en garde, hvis man har bevist sig værdig og får en invitation - og lur mig om jeg ikke ender med at stå hjemme foran spejlet og øve trinene - og lur mig om jeg ikke skal på Roskilde og gå i takt iført den mest geniale uniform - og mere siger jeg ikke!! Hurra!

Vi ses Roskilde!