Denne tankerække startede egentlig med at blive udfoldet som en statusopdatering på Facebook, men efter 10 linier, gentænkte jeg den plan.
Jeg bliver nødt til at give lidt mere plads til denne lille historie, da jeg tænker at den må kunne gavne både andre forældre og børn. Det kan være så svært for børn at forklare hvorfor de reagerer som de gør, men den forklaring min søn gav mig, om hvorfor han ikke ville sige undskyld, den var så sød og rørende - og helt sikkert sand - og måske noget, man kunne tænke på inden man bliver stædig og der går hårdknude i den, for begge parter.
Forleden dag røg der nogle rimelige uheldige gloser ud af munden på min søn, som jeg med det samme reagerede på. Jeg ville have at han skulle sige undskyld, men det ville han ikke. Det andet implicerede barn stod og kikkede, og så lidt flov og ked-ud-af-det-ud. Min søn begyndte at græde og løb ind og lagde sig under dynen og ville bare ligge og være ked af det i fred. Jeg gik ind og lagde mig hos ham og vi snakkede lidt og så gik vi hånd i hånd ud for at prøve at sige undskyld, igen. Men han kunne ikke… ombestemte sig, gemte sig bag mig og begyndte til sidst at græde. Løb ind på værelset igen..
Ind til ham, igen, og så kom den..
- Hvorfor græder du, skat?
'Jeg er bare så ked af at jeg sagde det'
- Jamen det hjælper at sige undskyld. Man får det bedre, og den man gjorde ked af det, får det også bedre..
'Jamen jeg vil også gerne, men jeg KAN bare ikke..'
- Hvorfor?
Mor, men jeg bliver bare så nervøs inde i kroppen og så.. og så.. (hænderne kører op og ned af den lille krop indtil han begynder at dunke sig selv i hovedet… ret hårdt.. så hårdt, at jeg siger):
- Ej Nord lad være med det, hvorfor gør du det?
'Fordi jeg vil ha' alle de tanker ned i kroppen igen, så jeg kan encentere mig om at sige undskyld..
- Hvad for tanker?
Alle de tanker der kører rundt oppe i hovedet og gør mig nervøs helt ud i kroppen (han viser med hænderne hvordan det kører fra skulderen og ned i fingrene), for når de er der, så KAN jeg bare ikke sige det..
- Det kender jeg godt.. Hvor er du sød skat… Hvad kan jeg gøre for at hjælpe dig?
---og så fik vi klaret det, men se DET kan man da arbejde med..!!
Jeg synes det var interessant, og det slog mig som et sjældent indblik i et barns, til tider, udfordrende verden - og tænk hvis det kunne give os lidt perspektiv - wouldn't it be grand :)
